"Stikkende, eller det klukker lystigt i turkis, fosser frejdigt, for senere at fryse til is.

Helle Lunding-Hoppes maleri forestiller ikke, men er selve naturen. Det er historier om vildskaben, som må indordne sig for ikke at fare vild eller rive sig selv i stykker og ende i ingenting, opløsning. Om styringen, som f.eks. den, der kontrollerer vejen fra rabarberstænglerne høstet i haven til trevlet rød kompot, velsmagende, syrlig og læskende, på tallerkenen en sommerdag. Med lidt kanel. Det abstrakte maleri bliver vedkommende, når der kæmpes kampe i kulør og stof. Når dit møder dat. Når man bliver hældt ud i den dybe ende og plasker løs. Men livredderen står der med redningskransen parat og han kaster den, hver gang hovedet forsvinder, og det er lige ved at gå galt.

Det er maleri for alvor. Det gør ondt og det gør godt. Og det vokser."

Jan Sander
Billedkunstner & Underviser på Århus Kunstskole
 
            
 
e-mail  helle@lunding-hoppe.dk 

Designed and hosted by Bytelab - Copyright 2005